JEG TILBYDER
Individuel terapi
Der er mange forskellige grunde til at starte i terapi – nogle står i en konkret, akut livskrise, mens andre oplever dårlig trivsel uden helt at kunne sætte ord på, hvad der ligger bag. Jeg arbejder med flere forskellige metoder, hvilket gør det muligt at tilpasse terapien til den enkelte. Nogle kan lide, jeg tegner modeller på tavlen, nogle kan lide at arbejde kropsligt, nogle trives med hjemmeøvelser, mens andre ikke gør – sammen finder vi ud af, hvad der fungerer.
Parterapi og relationsterapi
Relationer er helt grundlæggende for menneskets liv og eksistens. Det er her vi mærker, hvad vi har brug for, og hvad vi ikke vil have. Og det er i høj grad i vores nære relationer, vi kan opleve, hvordan gamle oplevelser og mønstre kan spænde ben for oplevelsen af at være tryg og forbundet. Jeg taler med par, forældre/børn, søskende, venner, som alle kommer med et ønske om at kunne kommunikere bedre med hinanden.
Supervision
Jeg tilbyder supervision af professionelle, der arbejder relationelt med andre mennesker. Jeg har speciale i arbejdet med pårørende (til fx misbrug eller psykisk sygdom) samt i arbejdet med mennesker med spiseforstyrrelser.